Aarhus Kommune har gennemskuet, hvor fremtiden ligger for den lokale vækst. Gennem byplanlægningen tilgodeses erhverv, der henvender sig til arbejdsstyrkens kvalifikationer.
Det skal fortsat være attraktivt at slå sin virksomhed ned i Aarhus. For Østjylland med Aarhus i spidsen er sammen med København motoren for Danmarks konkurrence evne i et internationalt perspektiv. Sådan lød meldingen fra Aarhus Kommunes Erhvervskontaktudvalg i 2013, hvor man skitserede de fremadrettede intentionerne for erhvervslivet med erhvervsplanen ’Erhvervsby i vækst – Danmark i fremdrift’.
Siden er der sket meget. Pilen peger dog fortsat kun i én retning for Aarhus – og det er fremad.
Erhvervskontaktudvalget er kommunens bindeled mellem byrådet og erhvervslivet. De har som erklæret målsætning at fremme og udbrede kendskabet til byens erhvervsmæssige styrker og erhvervsklynger og derved sikre fortsat vækst gennem gunstige forhold for erhvervslivet.
Og skuer man udover Østjyllands hovedstad, der senest også var europæisk kulturhovedsted i 2017, er indtrykket da også entydigt. Erhvervslivet spirer i Aarhus, og der er fuld fart over feltet, når det kommer til vækst og innovation.
Højt kvalificeret arbejdskraft
Det er velkendt, at Aarhus blandt meget andet først og fremmest er en studieby. Med op mod 50.000 studerende har byen den højeste koncentration af studerende målt pr. indbygger. Og det rummer i sig selv et massivt potentiale for lokale virksomheder.
Uddannelsesniveauet er selvsagt højt blandt byens indbyggere, og med den store population af studerende ligger der ikke blot en enorm vidensbase, erhvervslivet kan drage fordel af gennem studiejobbere. Det er også en førstehåndsmulighed for henholdsvis at sparre med universiteterne og sikre sig kommende arbejdskraft på et tidligt tidspunkt.
Erhvervslivet tilgodeses i byplanlægningen
Netop den højtuddannede lokalbefolkning i Aarhus passer som fod i hose med den udvikling, der foregår inden for erhvervslivet i Østjylland.
Mens de traditionelle, industrielle erhverv stagnerer, buldrer de service-, oplevelsesorienterede og kreative erhverv derudad. På den måde flyttes arbejdspladser fra typisk produktion til mere vidensbaseret arbejde, hvilket i høj grad kan tilskrives viden- og uddannelsesinstitutionerne.
Men også i byplanlægningen tages der hensyn til væksten i erhvervslivet, der samtidig flytter sig i retning af vidensindustri og stillesiddende erhverv.
Det afspejler sig i den måde, Aarhus Kommune planlægger for det fremtidige byrum – gennem tilrettelægning eller byggetilladelser. Aarhus Havn har i flere år huset en lang række virksomheder, der både er til stede på havnen ved kontorer og lagerbygninger. Oveni det ser man efterhånden flere og flere nybyggerier, der foruden almene boliger også henvender sig til erhvervslejemål.
Det er blandt andet tilfældet i Ceres Byen og på Aarhus Ø – hvor eksempelvis Pakhusene tilbyder kontorfællesskaber efter alle kunstens regler. Her er der rig lejlighed til ressourcedeling på tværs af virksomheder, state of the art-faciliiteter og stort økonomisk incatement qua dele-idealet.
Således er Aarhus Kommune langt fremme i skoene, hvad angår byplanlægning, der gøder det lokale erhvervsliv.